Dagens vandring, Ravnholt 24. og 25.08.2021

Dagens vandring,

Nu kunne det være nok!

Hele min krop, og også vandresko, støvler og rygsæk har længe skreget på at komme ud i naturen og vandre igen. Nu skulle det være 😁

DMI har annonceret at den 23. august 2021 er den sidste sommerdag i dette år. Så jeg var nødt til at snuppe lidt af eftermiddagen til denne tur (som fortsætter i morgen, hvor jeg egentligt har planlagt at vandre 😃 ).

Turen gik i dag til Ravnholt Gods, som ligger ca. midt imellem Ørbæk og Ringe, og som er omkranset af store løvskove. Ravnholt Gods er med sine godt 5100 td. land (ca. 10.200 fodboldbaner) Fyns næststørste hovedgård (den største er nok Egeskov).

Ravnholts historie tager sin begyndelse omkring år 1365, hvor gården efter sigende blev grundlagt som en almindelig udflyttergård. I 1400-tallet kom Ravnholt i slægten Bilds eje, og så sent som i 1504 var gården endnu en beskeden væbnergård med en størrelse svarende til 2 almindelige bøndergårde. I løbet af 1500-1600-tallet udvider den sit ejerlav og bliver efterhånden et af Fyns største godser. Ravnholt har det sidste par hundrede år været i slægten Sehested-Juuls besiddelse.

I sin nuværende skikkelse er slottet et resultat af store om- og tilbygninger i perioden fra omkring 1845 til 1870. Ravnholt kan i dag fremvise Danmarks længste sammenhængende allé (ca. 9 km), en meget smukt anlagt park og et meget rigt dyreliv på mark og i skov.

Ravnholt driver i dag sit landbrug på 1300ha, som en del af Agro Alliancen, et selskab ejet af Egeskov Slot og Ravnholt Gods i fællesskab. Det er alliancens mål at drive et effektivt planteavlslandbrug, der producerer sunde kvalitetsprodukter, med størst muligt hensyn til miljøet. Derudover driver Ravnholt Gods skovbrug på de 1130ha skovarealer der omgiver godset. Som et lille kuriosum kan det nævnes, at ”Kammerherrens Eg” som står i skoven, formodes at være Fyns største egetræ med en højde på 27 m, en omkreds på 7,75m og en diameter på 2,47m.

Som nævnt er denne vandring fordelt over to dage. To meget forskellige dage – den første en dejlig sommerdag med det skønneste solskinsvejr og god varme, og den anden med blæst og småregn, og temmeligt efterårsagtigt vejr.

Men begge dage bød på skønne vandringer, på i alt ca. 14 km, fordelt i forskellige dele af skovene omkring Ravnholt Gods.

Først vil jeg sige, at det giver god mening at Ravnholt Gods er et jagtslot. Her er rigtigt mange dyr, og jeg så en del – men mere om det senere 😃

De første billeder er af selve godset. En imponerende samling af udendørsarkitektur og bygninger, krydret med bl.a. heste af bedste kaliber (f.eks. arabere). Sådan noget kan jeg ikke lade være med være imponeret over, og at blive glad over. Det er bare så smukt – også at der stadigt findes mennesker der både kan og vil holde sådanne arkitektoniske og historiske klenodier ved lige.

Herfra gik turen ind i skoven ved Kattekilde. Fantastisk skønne blomster i skovbunden – men også en snert af at efteråret venter lige om hjørnet 🍁. Men fortvivl ikke – der er stadigt smukke blomster i skovbunden der er i gang med at springe ud 🌸.

Sensommerskoven på sådan en flot dag er imponerende. Unge bøgetræer på en blomstrende skovbund, stolte gamle egetræer hvoraf nogle har fået knubs af vejr og vind, og skovbundens mange og forskelligartede vækster.

Et klogt menneske sagde en gang til mig: ”Det er summen af detaljer der udgør helheden”. Og det kan jeg kun bifalde. Jo mere jeg nyder detaljerne i skoven, jo mere får jeg ud af helheden. Det er en øvelse der varmt kan anbefales 😄

Nå – men Ravnholt hedder jo ikke Ravnholt for ingenting. Jeg kunne på lang afstand høre ravnen sidde og udstøde sit metalliske ”rrårk” et sted højt oppe. Og med lidt tålmodighed fik jeg øje på den, og fik også fanget den (og dens skrig) i linsen 📷

Videre gik turen igennem skoven, og pludseligt så jeg foran mig det smukkeste vådområde anlagt med en imponerende baggrund af tæt løvskov.

Nyd billederne af den smukke sø med de imponerende bevoksninger af bl.a. dunhammer langs bredderne.

Det måtte undersøges nærmere, så jeg forsøgte om jeg kunne komme til at gå rundt om området. Det kunne jeg, og på et givet sted kunne jeg komme helt ned til bredden af søen ved at følge en trampesti der gik rundt om et skarpt hjørne af bevoksninger.

Lige der, da jeg rundede hjørnet, stod hjorten og drak. DEN STOD BARE TO METER FRA MIG. Wow. Men så snart jeg rundende hjørnet var den væk i et spring, ligesom en stor flok af ænder og gæs som også residerede i den lille vig, lettede under stort postyr. Det hele gik så stærkt, at jeg slet ikke kunne nå at fotografere noget af alt det der skete på de få sekunder. Men jeg tog nogle billeder efterfølgende der viser både stedet, og hjortens fodaftryk og efterladenskaber 😁

Det var stort. Men lige her var der mange andre smukke ting. Sommerfugle der nød den sidste sommerdag (ifølge meteorologerne), og masser af fasaner i krattene.

Til slut, på vejen ud af skoven igen, hørte jeg flagspættens sagte ”knak-knak” banken i barken på et træ. Prøv om I kan høre det på videoen.

Det var turen den første dag. Sommer dagen.

Den anden dag bød som sagt på et helt andet vejr, og derfor havde skoven også et helt andet udtryk.

Det er stadigt utroligt smukt i skoven – det er det på alle årstider – men i dag fornægter det sig ikke at efteråret banker på. De smukke efterårsfarver er så småt ved at indfinde sig flere steder i skoven.

Men der er stadigt smukke vækster og blomster i skovbunden.

Selv om de unge egetræer er ved at fælde løvet allerede nu, så kan meget kønne blomster, der præsenterer deres fulde pragt i skovbunden, stadigt nydes 🌺

På min vej mødte jeg en jagthytte – ikke underligt da dette jo er et jagtområde. Den lå for enden af den sti jeg var vandret af. Jeg gik rundt om hytten og tænkte om man mon ikke kunne gå bagom igennem skoven, så jeg ikke skulle den samme vej tilbage som jeg var kommet. Det så ud som om der var en trampesti bag ved hytten, og den prøvede jeg at følge. Det blev mere og mere krattet og ufremkommeligt. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg hellere måtte komme tilbage til hytten og stien, så jeg kunne finde en anden vej. Så jeg vendte mig om – og hytten var væk …. Uanset hvor jeg kiggede hen og hvilken vej jeg gik, så var hytten væk. Hjælp – jeg var blevet væk i skoven ved højlys dag 😂

Nå – ingen panik. Jeg kunne et stykke fremme se et hegn der grænsede op til et åbent område som jeg vidste stien passerede. Så jeg startede en rigtig ”krat-lusker” tur igennem en ret ufremkommelig skovbund hen mod hegnet. Det lykkedes med lidt besvær, og herefter fulgte jeg hegnet, og efter nogle minutter kunne jeg se hytten igen fra den anden side. Reddet 🙄.

Så blev jeg også nødt til at sætte mig ned på den bænk der var ved hytten og slappe lidt af 🥴

På min vej videre igennem skoven mødte jeg hr. Skovsnegl. Han fås både i en sort og en brun udgave 😃 Jeg så også mange kønne blomstrende træer og sjove store vækster i skoven.

Lidt længere fremme mødte jeg et af de mange jagttårne der er sat op i skoven, der hvor der er dyreveksler, og jeg tænkte at hvis jeg kom lidt op kunne det være et jeg kunne se noget mere. Så jeg besteg tårnet, og satte mig til at vente – i håbet om jeg kunne få en hjort i linsen.

Efter få minutter så var den der – og det lykkedes mig at få den i linsen – om end på meget lang afstand og med et hurtigt aftræk på kameraet. Efterfølgende så jeg flere hjorte, nok en fire fem stykker, men jeg var ikke hurtig nok til at få dem fotograferet.

På min vej ud af skoven i dag, fik jeg lige sæsonens måske sidste brombær med, og så fik jeg også lidt regn – men det får jo bare det hele til at dufte bedre.

Et par skønne dage i skovene omkring Ravnholt Gods.

Det er utroligt hvad man kan opleve når bare man går en tur i skoven. Og kigger efter 😁

Klik på billedet for at se flere billeder