My Image

Staurby Skov 22.02.2021


Staurby Skov 22.02.2021

Dagens vandring,

I dag, fredag den 22.01.2021, gik turen til Staurby Skov ved Strib.
Jeg har gået her i november måned i den nordøstlige del, men skoven byder på mange ruter, og i dag ville vi udforske den sydvestlige side af skoven lidt nærmere
🌲

Staurby Skov har en størrelse på ca. 124 hektar (ca. 180 fodblodbaner).
Her på denne side finder vi det kulturhistoriske spor som giver særlige oplevelser i skoven. Denne del af skoven strækker sig fra centrum af skoven og helt ud under den nye Lillebæltsbro (som i denne forbindelse er det eneste minus, fordi er der meget støj fra motorvejen).

Vi havde en smukt vejr til vores tur, og solen begavede os med en flot himmel på turen
☀️

Målet for turen var at se de mange gravhøje hvor fortidens stormænd er begravet.

Men inden vi nåede så langt, oplevede vi skoven fra en utroligt smuk side. Det dejlige sollys kastede glans over mange smukke scenarier og fremhævede de flotte farver skoven også tilbyder på denne årstid
😄 Her er næsten alle farver repræsenteret. Her er grønt, rødt, sort, brunt, orange, blåt, og mange flere farver. Og på en skråning så vi roden fra et væltet træ der havde en skulpturel facon som en kæmpe edderkop. Spektakulært og smukt – og sikkert ikke et syn man ville kunne lide hvis man gik der i tusmørke 🥺

Vi oplevede smukke udsigter over et blåt Lillebælt, og vi oplevede skovens træers mange smukke profiler som også er ganske skulpturelle
😃

Solen var vores ven på hele turen og solens stråler mellem skovens træer fascinerer mit fotografiske gen
😁. Det er bare smukt og livsbekræftende. Der er i det hele taget mange smukke og betagende ting at se i skoven, hvis bare man kigger efter. Vi fandt f. eks en træstub hvor svampes begyndende nedbrydning af stubben skabte et billede der leder tanken hen på en vulkan i udbrud 🔥

I skovens indre er endnu bevaret gravhøje, som vidner om bronzealderfolkets tilstedeværelse.
Skovens prægtigste gravhøj er 3 meter høj og 70 meter i omkreds. Desuden er selve gravhøjen ryddet for træer for at beskytte den. Ved højen ser man en egetræskiste som dem, man i bronzealderen brugte ved begravelser.
En anden ting der er helt vidunderligt ved at gå i skoven er den mangfoldighed der findes her. Det ene øjeblik ser vi alene nøgne træer og en skovbund fyldt af smukke visne blade, og det næste ser vi en smuk, og næsten forårsgrøn, nåletræsskov der står pralende foran os.

Jeg kan kun, endnu en gang, anbefale at I efterprøver det selv. Der er så mange skønne oplevelser derude
😄



Klik på billedet for at se flere billeder