Svendborg, Øhavsstien 25.01.2022
Dagens vandring,
Alle lamper blinkede hidsigt rødt i dag til morgen!
Det var i den grad tid til at komme ud og opleve lidt natur med rygsæk og vandrestøvler på 😄
Forleden var jeg på en rekognosceringstur til Thurø, og her passerede jeg bl.a. Gl. Hestehaveskoven i Svendborgs sydlige udkant, som Øhavsstien løber igennem.
Planen var, at jeg i dag ville tage udgangspunkt i Gl. Hestehaveskov, og vandre ad Øhavsstien mod øst til Skårupøre, og tilbage igen.
Udgangspunktet kom til at holde stik. Jeg startede min vandring på parkeringspladsen i Gl. Hestehaveskoven, og det første billede her er taget mod øst – altså den retning jeg havde planlagt at gå.
Men, men, men – jeg kom afsted hjemmefra midt på formiddagen, og jeg havde ikke fået en madpakke med mig, og jeg var allerede ved at blive godt brødflov da jeg startede turen, så jeg ændrede strategi, og gik mod vest i stedet for. Den vej førte nemlig ind mod Svendborg havn, og jeg tænkte, at der nok var større sandsynlighed for en grillbar eller en pølsevogn som jeg kunne angribe på den rute 😂🌭😂
Well, jeg startede min tur ad Øhavsstien, og med det samme præsenteredes smukke kuperede scenarier med Det Sydfynske Øhav i baggrunden. Så bliver man glad i låget – på trods af en hastigt stigende sult 🙄
Ruten tog mig helt ned til stranden ved Christiansminde. Smuk udsigt alle veje. Den ene vej over mod Tåsinge, den anden vej ind mod Christiansminde, den tredje vej ud igennem farvandet mellem Tåsinge og Thurø og den fjerde vej over mod broen mellem Svendborg og Tåsinge. Smukke scenarier som på en særlig måde bider sig fast på nethinden. I hvert fald på min 😄
Langs stranden ind imod Svendborg havn gik turen, og da jeg kom tæt på havnen, var det første jeg så et stort fragtskiv fra Madeira – øen der ligger langt ude i Atlanterhavet vest for Marokko. Jeg har ferieret på øen for mange år siden, og jeg husker at der er temperaturen omkring 22 grader hele året, og øen er fyldt med de smukkeste bougainvillea som blomster to gange om året på øen.
Dejlige minder skabt af en vandretur på Svendborg havn 😁
I Svendborg Havn ligger også den stolte isbryder Thorbjørn, der efterhånden (og sikkert desværre) bliver mere og mere arbejdsløs. Men skibet er et flot syn.
En ting der kendetegner dette område, er de mange smukke vægmalerier. Ikke de der hjernedøde hærværksbemalinger man ser på mange mure, men faktisk smukke kunstværker mange steder. Her er et der viser Det Sydfynske Øhav med omgivende landarealer. Smukt (synes jeg).
Videre på min tur langs havnen får jeg et kig op over Svendborg by, og op til Christiansmøllen. Møllen blev oprindelig bygget i 1838 og blev navngibet efter bygherren Christian Klingenberg. I 1859 nedbrændte møllen, og blev straks genopbygget i samme skikkelse af bygherren H. H. Mølmark (derfor er møllen visse steder betegnet Mølmarks Mølle). Møllen fungerer faktisk i dag, og er under alle omstændigheder et smukt syn.
Jeg passerede også det Kongelige Toldkammer i Svendborg, og Det Gule Pakhus. Begge historiske bygninger, med stor betydning for livet og velstanden i hele det Sydfynske område.
Det Gule Pakhus ligger for enden af vejen mod færgen mod øerne, Drejø, Skarø og Ærø. Her drejede jeg op imod byen, og pludselig befandt jeg mig i Kulinggade hvor jeg næsten med det samme passerede et lille spisested kaldet ”Jettes Diner”. Det så lidt slidt ud udefra, men det var faktisk godt besøgt, og min sult var ikke længere til at tage fejl af, så jeg entrede ”Jettes Diner” i Kulinggade i Svendborg, og fik en dejlig hakkebøf med bløde løg og råstegte kartofler. Det smagte pragtfuldt, og var veltillavet.
Så blev sulten endeligt stillet. Åh – hvor dejligt 😃 😁
Efter denne skønne diner, gik jeg over på Frederiksø, som er den ø i Svendborg havn hvor det oprindelige Svendborg Værft havde til huse. Svendborg Værft var en aktiv, og meget vigtig, arbejdsplads indtil i staten af 1990’erne. I dag er øen et kulturelt centrum med teater, museer og mange andre spændende aktiviteter.
Et kuriosum her er, at i Svendborgsund ud for Frederiksø lever den eneste kendte vildtlevende delfin i dansk farvand.
Delfinen er af arten Øresvin som kan blive op til 4 meter lange og veje op til 650 kg. Denne delfin, som er en han, har fået navnet Delle, og han måler lidt over 3,8 meter og vejer ca. 550 kg. Det er almindeligt for voksne hanner af denne art at de forlader flokken og bor alene i mange år.
Jeg tror på at det lykkedes mig at fange rygfinne af den i linsen i dag. Der stod en lokal mand ved siden af mig, som var meget enig i at det var Delle der svømmede rundt derude 🐬
Den har levet her siden oktober 2019, og Delle ynder at holde til ved betonklodsen som jeg har fotograferet her. Det er her han vil have fred, slapper af, spiser og sover, og derfor er der også et skilt på klodsen om at holde afstand.
Men der er stadig værftsaktiviteter her. I dag i kraft af en række mindre værfter og værksteder for skibsmotorer og sejlskibe.
På bygningerne her ses også flere smukke vægmalerier.
En dejlig, og meget oplevelsesrig, tur på ca. 9 km og i et lidt gråt, men ellers meget gåvenligt vejr.
Næste gang tager jeg turen, fra samme udgangspunkt, mod øst 😂