Højen Ådal 13.09.2022
Dagens vandring, Højen Ådal 13.09.2022
Dagens vandring,
I dag, tirsdag 13.09.2022, blev det bare til en kort tur – ca. 3,5 km.
Men en rigtig dejlig og smuk tur.
Jeg kom på min vej, lidt tilfældigt, forbi Højen Ådal som ligger lidt syd for Vejle.
Højen Å er en i alt 15 km lang bæk, der begynder ved Mejsling Kær ca. 7 km sydvest for Vejle. Syd for Vejle løber bækken mod øst og dernæst nord i et fredet, kuperet område fra istiden, og løber ud i Vejle Å.
Højen Bæk er på dette stræk et af Danmarks reneste vandløb. Det store fald gennem bakkerne får vandet til at risle og hvirvle rundt, så åen opfører sig som en iltrig bjergbæk. Der går en ca. 5 km lang sti langs den nedre del af bækken.
Det var denne sti jeg ramte på min vej.
Her kan man i den grad tale om frodighed 🍀 🌿. Man skulle næsten tro det var forår, så frodigt er der i skoven her. Det er bare dejligt at se 😁
Se bare denne gamle træstub, hvor mange andre planter har slået rod, og gror frodigt. Naturen er skøn 😃
Efter ca. 1 km vandring ramte jeg åen. Og hvilket herligt syn. Jeg vil ikke knytte så mange ord til det, men lade jer nyde billederne af f. eks åens løb, kildeevæld der ”føder” åen, store stammer der ligger tværs over og videoen med den liflige lyd.
Men det er også blevet tid for de store svampe i skovbunden – så lidt efterår var der trods alt også i Højen Ådal i dag 😂
En dejlig lille tur, og helt sikkert et område jeg skal tilbage til og udforske noget mere.