My Image

Kongens Kær og Snabberup Sø, Vejle 23.09.2022


Dagens vandring, Kongens Kær og Snabberup Sø, Vejle 23.09.2022

Dagens vandring,

Jeg lovede jer jo sidste gang, at jeg ville udforske området omkring Højen Å noget mere
😁

Turen i dag, gik derfor til Kongens Kær som er et naturområde tæt på Vejle, og som Højen Å løber langs med. Det blev til en tur rundt om Kongens Kær og Knabberup Sø på i alt ca. 8 km.

Turen startede ved fugleudkigstårnet der ligger lige ved parkeringspladsen hvor jeg parkerede.

Der er et meget rigt fugleliv i Kongens kær – se på billedet hvilke fugle der kan ses her hele året.

Knopsvaner og gråænder var repræsenteret i stort antal. Men her er også andre dyr – her en (af mange) Hereford ko der afgræsser engområdet langs med mosen.

Efter kort tids vandring ramte jeg Højen Å på den modsatte side af stien. Kongens kær på den ene side, og Højen Å på den anden. Det er smukt
😄

Højen Å (eller Højen Bæk) er her et af de absolut reneste vandløb vi har i Danmark. Dette kan ses ved at der lever en lang række vanddyr i åen som kun lever i helt, ligesom i absolut og aldeles, rent vand. For de biologisk interesserede er her en oversigt over nogle af de vanddyr der findes her.

Men igen er her også andre dyr. Jeg sad på en bænk her, og nød udsigten over den rene å sammen med denne flotte sommerfuglelarve
🐛 🦋

Lidt længere fremme på ruten var en rød kat kommet ud på spangen. Det var lidt sjovt – for den var klog nok til ikke at springe ned i mosen nedenunder, og den var samtidigt meget usikker på ham der vandringsmanden der kom trampende hen ad spangen
🥾🥾. Så den gjorde sig så lille den overhovedet kunne blive, og i det øjeblik jeg var ud for den, pilede den afsted i den modsatte retning 🐾

Men det gaven helt fantastisk vekselvirkning med den rislende bæk på den ene side og den mere stille sø på den anden.

Et par lappedykkere var der også i søen i dag.

Så kom jeg til en bro. En rød bro! Hvad var det?

Det var faktisk lige her Højen Å ender og løber ud i Vejle Å. Så dette var en bro over Vejle Å som naturligvis er et noget større vandløb.

Den videre tur gil langs med Vejle Å, og nu havde jeg Knabberup Sø på den anden side. Dejlig natur på denne tur
😃

Naturen præsenterede også en fin buket af efterårets smukke blomster, som jeg ikke kunne lade være med at få i linsen
📷

Man kan tydeligt se at der er godt med vand I vejle Å, og at det løber relativt stærkt. Det er også smukt at se de store piletræer der dypper det yderste af deres grene ned i åens vand
😄

Og så kommer det bedste af det hele på denne vandring.

Turen var ved at være slut, men jeg skulle selvfølgelig lige en tur i fugleudkigstårnet inden jeg forlod området. På vejen ind i tårnet mødte jeg en gammel garvet fuglekigger som kom mig i møde og sagde: ”Har du set ørnen?” Jeg svarede: ” Nej for f… , men jeg er vild med at se den” sagde jeg. Så tog han mig med hen til udsigtspunktet og fortalte, at den sad på en høj stub af et træ der var gået ud ovre på den anden side af søen. Han kunne se den med det blotte øje, sagde han.

Det kunne jeg ikke, men fik lov at kigge i hans tele linse, og så så jeg den flotte fuldvoksne havørn. Og lige her kunne rigtigt godt have brugt @Poul Møller-Jensen og hans kamera med 200mm telelinse på
😄 Men jeg forsøgte med mit, ikke så tele-stærke, kamera at fange havørnen der befandt sig omkring 400 meter væk.

Jubel og bægerklang – det lykkedes. Så selv om billederne af ørnen ikke er de skarpeste, så er de der, og ørnen kom i linsen
😂

En herlig tur med masser af dejlige oplevelser.

Naturen er bare så gavmild
💚







Klik på billedet for at se flere billeder