My Image

Omme Å, Sønder Omme 08.12.2022


Dagens vandring, Omme Å, Sønder Omme 08.12.2022

Dagens vandring,

Sidst jeg var ude at gå, skete der det ganske forfærdelige, at da jeg skulle til at bruge mit dejlige kamera, viste det sig at det pludseligt ikke virkede rigtigt længere. Det er nu til reparation, og heldigvis kunne jeg af min gode kammerat og vandremakker @Poul Møller-Jensen, som også er semiprofessionel fotograf, låne et af hans backup kameraer.

Det skulle naturligvis kombineres med en god vandretur
🥾🥾 😁

Vi aftalte derfor at mødes ved Multicentret i Sønder Omme, og tage en af Hjertestierne i området omkring Omme Å. Det var det vi gjorde i går, den 8. december 2022.

Det blev til en fantastisk smuk tur på knap 9 km, i det mest pragtfulde klare og helt stille frost-solskinsvejr man kan forestille sig
🌞

Jeg skulle selvfølgeligt lære det ”nye” kamera at kende, så nogle af de skud jeg lægger op her, er måske ikke helt så gode som de kunne være, men jeg håber alligevel de signalerer det dejlige vejr og den dejlige stemning vi havde på vores tur
😄

Der var masser af sol i vintertræerne og masser af hvid rim i skovbunden. Det var så smukt
👏

Og så var der jo Omme Å, som er at langsomt løbende vandløb med fald og som er rigt på naturlige slyngninger. Åen var Sønder Ommes livsnerve før heden blev opdyrket, bl.a med en 7 km lang vandingskanal der starter i Lundager og ender vest for Sønder Omme. Det er kanalen der ses på billede nr. 6.

Turen tog os igennem både skov, eng og byområder – og alle steder tog landskaberne sig ud fra sin allermest charmerende side – selv på det stykke hvor vi kom til at gå den forkerte vej
😂

Et edderkoppespind med rim i er altid et fantastisk godt motiv at få i linsen, så her er lige et af de mindre
😃

Omme Å har vi her på billede nr. 9 hvor jeg håber det kan anes at den er vandfyldt, slynget og langsomt løbende.

Smukke scenarier udspillede sig for os i skoven, hvor jeg bl.a fik et skud gennem den grønne nåleskov og med en rim/sne dækket mark for enden af stien. Det er da et imponerende dejligt syn, ikk’?

Solen er jo ikke på himlen ret længe i disse dage, så de sidste billeder er taget i den hastigt tilstundende solnedgang, som jo også var fantastisk smuk.

Det var en af de ture der er fuld nydelse, på trods at lidt kolde fingre og tæer, og på trods af for meget vægt i Pouls rygsæk
😂 😂



Klik på billedet for at se flere billeder