Dagens vandring, Sollerup Skov 07.09.2022

Dagens vandring,

Man kan vist ikke være i tvivl om, at jeg er meget begejstret for at vandre i områderne på Sydfyn omkring Sollerup Skov, Arreskov Sø, Svanninge bakker og Svanninge Bjerge.

Turen i dag gik derfor til en af min mange favoritter - Sollerup Skov 😄 og temaet skule oprindeligt være ”Det tilstundende efterår” 🍁 🍂
Men det blev til en del mere end det.

VI starter dog med det tilstundende efterår. Det første syn der mødte mig da jeg gik ind i skoven var ahorn-blade der var begyndt så småt gå i den smukke efterårsfarve-mode.

Som nævnt er området her sammenhængende med Svanninge Bjerge, som jeg også elsker at vandre i. Her fik jeg, efter en kort vandring, præsenteret det tydelige bevis på at områderne hænger tæt sammen 😁

Jeg ankom til skoven lige omkring frokosttid, og jeg havde heldigvis besluttet at tage en madpakke med i dag. Efter få minutters yderligere vandring passerede jeg en bål- og teltplads hvor der også var gode bænke.

Der er ikke meget der er så skønt som at spise sin frokost i skoven. Her kan man ”drikke skoven”, forstået på den måde, at her kan man få krop og sjæl i fuldstændig ro og harmoni, og fuldt ud nyde skovens lyde, dufte og farver. Når man så har en rislende bæk lige bag ved sig, så bliver det ikke meget smukkere 💚.

Ruten jeg vandrede i dag fulgte bækken, som faktisk hedder Rislebækken, på en god del af turen. På trods af tørken i den senere tid, var der pænt med vand i bækken, og det gav jo anledning til nogle smukke scenarier langs ruten. Jeg håber i nyder billederne og kan fornemme stemningerne 😃

På min vej langs bækkens løb, blev jeg præsenteret for en ahorn-gren der stod i den mest pragtfulde gule efterårsfarve midt i de stadigt dejligt grønne bøgeblade. Det måtte jeg undersøge nærmere. Der var nemlig udelukkende bøgetræer her, og tilsyneladende ingen ahorn træer.

Så jeg gik hen til grenen, som jeg heldigvis kunne nå at få fat i, og trak den lidt ned for at se hvor den kom fra. Jeg fotograferede ned ad grenen mod de gule blade, og op ad grenen hvor jeg kunne se at grenen sad på bøgetræet (markeret med blår på billedet).
Nej, nej lille Peter, det kan ikke lade sig gøre – nu rabler det vist for dig – tænkte jeg 😁.

Men det kan det åbenbart, for det var tilfældet her. Endnu en af naturens vidunderlige luner. Herlig oplevelse 😁.

Efter at have forladt bækkens smukke løb gennem skoven, ramte jeg en hel skov af bregner. Det er sjovt at tænke på at bregner er en af de ældste planter vi har – den har været med helt fra istiderne, og den er stadig dominerende i skovbunden. Skønt at sådanne smukke planter består og ikke forgår.
Skoven tilhører jo skovens planter og dyr – ikke mindst myrerne. Jeg kan ikkelade være med at blive imponeret over den energi, kraft og samarbejdsevne myrer har. Se bare her hvordan to skovmyrer hjælper hinanden med at bære en gren, der sikkert vejer mere end myrerne selv, til boet. De har med deres kraftige kæber fat i hver sin ende af grenen, og den ene går baglæns mens den anden går forlæns. På intet tidspunkt taber de grenen, uanset hvilke forhindringer de møder i skovbunden. Det er da en imponerende styrke 💪

Skoven var i dag fuld af mange forskellige bær 🍒 – og brombærrene smagte dejligt kan jeg fortælle 😋

Lidt længere fremme kom jeg ind på spangen i mosen der grænser op til Arreskov Sø. Her mødte jeg endnu et af naturens vidunderlige fænomener. Et træ var væltet langs med spangen, men en pæn mængde af de lange tynde af rødderne var stadig i jorden. Så træet lå ned og groede lystigt videre. Herlig oplevelse.

Smukke blomster på toppen af et brombærkrat var der (selvfølgelig) også i skoven i dag.

Og endnu et at naturens vidundere præsenterede sig for mig. Et stort træ var kløvet igennem helt ned til rodstubben – formentligt af et lyn – og det groede fint videre selv om det næste lå helt ned på begge sider.

Nå – temaet var jo ”Det tilstundende efterår”, og skovbunden begynder at bære præg af netop det, med en fint lag af nedfaldne blade.

Så nåede jeg frem til Arreskov Sø, og kunne nyde den altid pragtfulde udsigt over søen. Ingen havørne i dag 🙄, men de flotte svaner var der naturligvis 🦢.

Og så slutter vi historien – og vandringen – med at vende tilbage til temaet, og nyde lidt smukke efterårsfarver i krattet.

Endnu en herlig tur på små 7 km, og jeg var superheldig. I samme øjeblik jeg nåede tilbage til min bil, åbnede sluserne sig og regnen begyndte at skylle ned, efter en tur med tørvejr hele vejen 😁

Klik på billedet for at se flere billeder