Svenstrup Strand 30.03.2022
Dagens vandring, Svenstrup Strand 30.03.2022
Dagens vandring,
Turen den 30.03.2022, gik fra Svenstrup strand ved Middelfart til kanten af Hindsgavl skoven, og tilbage igen. Turen gik langs med Lillebælt stien, og fulgte kysten hele vejen. I dag var vejret anderledes. Der var helt sorte og meget truende skyer på himlen hele tiden, men ind i mellem kom solen igennem og det skabte nogle fantastisk flotte og unikke lysvirkninger, som jeg håber jeg har fået med på nogle af billederne.
Turen startede på en lang spang (gangbro over et vådområde) som starter ved Svenstrup strand. Dem var der flere af undervejs. Også her præsenterede naturen mig for det faktum at foråret er meget tæt på. Der er smukke blomster og store grønne knopper i træerne undervejs. Det er så skønt at betragte 🌱 💐
Også her er området let kuperet, og man kommer lidt op så man får et bedre kig ud over Lillebælt og over mod Føns til den side og Fænø til den anden.
Jeg vil også her lade resten af billederne tale for sig selv. Jeg håber I nyder de spektakulære lysvirkninger, og den smukke natur. Det gjorde jeg 😁