Trelde Næs 16.12.2022
Dagens vandring, Trelde Næs 16.12.2022
Dagens vandring,
Jeg er så heldig at bo i et af dette dejlige lands allersmukkeste områder 💚 nemlig ved Lillebælt.
Her er bare en kæmpe gavekurv af så meget natur og så mange betagende steder, at det somme tider er svært at vælge 😁
I dag, fredag den 16. december 2023, blev det så til en tur på Trelde Næs ved Fredericia. Et sted jeg har gået tre gange tidligere, og et af de mange steder som jeg, også fremover, jævnligt vil komme til at vende tilbage til.
Hvorfor?
Årsagen ser I på billederne her. Det er fantastiske naturscenerier der udspiller sig for ens øjne her. Ikke mindst på en dag som i dag, hvor det var 6 graders frost og helt stille og smukt solskin, og hvor frost-sneen knirkede lystigt under støvlerne hver hang jeg tog et skridt. Jeg kan ikke andet end blive glad i låget – og også komme en lille mule mere i julestemning 🎅🏽 🎄 😂.
Se de første smukke vinterbilleder her, hvor vi kigger ud over indsejlingen til Vejle Fjord over mod Juelsmindesiden. Og hvor vi hen ad den snedækkede strand kan se Trelde Klint (vi kommer op på den senere 😄).
Jeg er dybt betaget af de smukke farvespil der er mellem strand, hav, himmel og skov. Det er kunst for mig. Måske vil nogen synes at nogle af billederne er for mørke – men det er faktisk bevidst. Formålet er netop, at få disse helt utroligt skønne farvespil mest muligt frem. Jeg håber det er lykkedes nogenlunde 🙄.
Lidt længere fremme ved spidsen af Næsset er der kig til Æbleø, som på en dag som i dag træder meget klart frem i horisonten.
Så skete der noget jeg aldrig har oplevet tidligere. Pludselig var luften ”tyk” af små spurvefugle. Der var i hundredevis – måske i tusindvis - af dem. Og jeg kunne umiddelbart ikke se hvad det var for fugle. De havde sorte og hvide aftegninger i fjerdragten og gule spidser på vinge- og halefjerene. Efterfølgende er jeg (via Google) blevet klar over at det må være silkehaler. Det skarpe billede af en silkehale er også ”lånt” fra Google 😄 og er blot til orientering.
Men synet var fantastisk – en dejlig og smuk natur oplevelse 👏
At der var, og havde været, hård frost kunne tydeligt ses i skov og hegn. Her et hegn med smuk rimfrost på grene og frugter.
Så kom jeg op på Trelde Klint. Fantastiske lodrette fald ned mod stranden, og en helt formidabel smuk udsigt over Vejle Fjord og Lillebælt.
Her sluttede turen til Trelde næs i dag, men jeg kunne, på vejen hjem, ikke lade være med at dreje forbi den strand der er tættest på hvor jeg bor 😁.
Så dagens tur slutter med den smukke udsigt fra Svenstrup Strand over Grønborg Bugt over mod Føns.
Nyd det – det gjorde jeg 😀