My Image

Brænde Ådal, Faurskov 20.11.2023


Dagens vandring, Brænde Ådal, Faurskov 20.11.2023

Dagens vandring,

I dag gik turen til Faurskov og Brænde Ådal. Jeg har tidligere gået i Brænde Ådal flere gange, og det er et skønt område, som jeg slet ikke er færdig med.

I dag kom jeg ind i ådalen fra Faurskov-siden, og skoven præsenterede mig straks for sine smukke efterårs-farvespil i skovbunden og på stierne.

Vejret var ikke det bedste i dag, men det kan man også fået noget dejligt ud af.
F. eks en hængende regndråbe under en gren der allerede har sat knopper til det kommende forår. Det er da smukt
😁

Det er et kuperet istidslandskab vi befinder os i, så der er store bakker hele vejen rundt – og en af dem med et meget smukt solitær-træ i sin smukkeste efterårsdragt på toppen.

Skoven er meget flot (også) nu. Farvespillene er næsten helt overvældende. Også selv om vejret ikke lige viste sig fra sin mest skinnende side i dag
😁

Undervejs passerede jeg en mellemstor sø, hvor jeg kunne høre, at der var gang i ænder og andre vandfugle. Jeg måtte ned og se
😀

Og der var gang i den. Helt i den modsatte ende af søen var to andrikker lidt på krigsstien overfor hinanden – og det kunne tydeligt høres
😂. Lidt derfra svømmede denne skønhed stille rundt – og mon ikke hun var andrik-stridens kerne 😳

Der er mange smukke motiver at fange i skoven her hvor vinteren stunder til. Her er et nærbillede som siger næsten alt om vejret, skoven og alt det gode der er opleve derude en dag som i dag.

Men der er også store variationer derude. Ca. 100 meter fra der hvor sidste billede blev taget, blev jeg mødt af det smukkeste grønne mostæppe. Jeg var inde og gå idet, og det var blødt som det fineste uld. Lækkert
😀

På det næste billede er det ligesom der mangler noget. Der er ikke rigtigt noget motiv, bare en lang skovvej.

Men jeg kan love, at sekundet før dette billede kom i kassen, løb de tre flotteste dådyr over stien ca. 100m fremme ad stien. Jeg var desværre bare et sekund for langsom på aftrækkeren
😪

Skovbunden bugner af svampe lige nu. Her en lille ”familie” af svampe, der ligner Karl Johan, som er godt i gang med at fortære en nedfalden gren.

Men det er ikke kun skovbunden der præsenterer svampe lige nu. Her er et par flotte eksemplarer af Gul Blævresvamp som sidder på grenene på levende træer og ligner gule vingummier (derfor kaldes den sommetider også for Gul Vilgummisvamp)
😀

Til slut et billede af selve ”hovedpersonen” i dagens vandring: Brænde Å.
Et meget smukt 28 km langt vandløb der stadig har sit naturlige løb og som derfor snor sig flot, og nogle steder helt idyllisk, gennem landskabet her.

Dette område kan varmt anbefales til alle der holder af naturen, og som kan lidt at færdes i den
😁





Klik på billedet for at se flere billeder