Dagens vandring, Kegnæs rundt 17.10.2023

Dagens vandring,

Jeg er glad for at Peter Tagesen og jeg gik denne tur tirsdag den 17.10.2023, hvor det var flot og næsten helt vindstille vejr, og ikke i dag torsdag den 19.10.2023 hvor historien skrives, og hvor en stormflod som allerede er i gang og som kun bliver værre de næste to dage, for alvor truer området.

Turen gik Kegnæs rundt. Kegnæs er en halvø syd for Als, og er forbundet med Als ved en naturlig dæmning kaldet Drejet som går fra sydspidsen af Kegnæs over mod Skovby, med Lillebælt på den ene side og Lillehav (Høruphav) på den anden.

Vi startede, som det kan ses på det første billede, vores tur på Drejet og gik langs sydkysten af Drejet. Som det kan anes på næste billede, kan en vandringsmand (og alle andre 😄) nyde en meget smuk udsigt over Lillebælt og ud mod Østersøen herfra.

Efter bare et par minutters gang kom vi til fyret på Kegnæs. Et imponerende bygningsværk som er i brug den dag i dag. Det anvendes af Søværnet til udkigsstation og her holder fastansatte medarbejdere øje med trafik i farvandende her. Da vi kom, kunne vi se at der var folk inde i bygningen, så Peter T. bankede på, og heldigvis var det en venlig mand der åbnede og gav os adgang til at kigge indenfor.

Det blev til et meget spændende besøg. For det første fik vi lov at kigge i den store kikkert de anvender her, og som kan kigge op til 18 km ud i havene omkring Kegnæs, for det andet havde stedet besøg af en tidligere ansat. Og det var ikke en hvem som helst 😁 det var en 96-årig mand der fortalte at han startede på stedet i 1956, hvor der var Ungarn krig, og hvor stedet her var bemandet hele døgnet. Han fortalte også at han havde arbejdet på stedet i 35 år, og at han nu havde været pensioneret næsten lige så længe. En herlig gubbe, som bestemt gerne ville snakke, og som jo altså holder så meget af sin gamle arbejdsplads, at han stadigt kommer der jævnligt. Jeg fik lov at tage et billede af ham, som I kan se her sammen med den store udkigs-kikkert. Det var en dejlig og spændende oplevelse at starte turen med.

Fyret ligger på Kegnæs’ højeste punkt, som er bare 10 meter over havet, men alligevel ser der imponerende ud.

Herfra gik turen langs med sydkysten af Kegnæs, og her var masser af skønne efterårsfarver, og snart nåede vi Kegnæs Friskole, hvor vi tog vores første hvil i skolegården. Peter T. kender skoen og nogle af medarbejderne fra sit eget skolearbejde.

Videre gik turen langs med kysten, og på vejen passerede vi en have hvor der var de smukkeste ”fisterkoste” som jeg kalder disse smukke græsser der har en helt snehvid dusk i toppen. Der er to grunde til at jeg måtte fotografere dette syn. Den ene er, at vi selv prøver at dyrke sådan en græs med hvide ”fisterkoste” i vores egen have, og den anden er at den stod i haven til et sommerhus, som der ifølge Peter T’s, ellers meget troværdige, snak, ikke fandtes nogen af på Kegnæs 😂 😂.
Det kom han til at høre lidt for undervejs, for der var faktisk temmelig mange sommerhuse på halvøen 😁

Så nåede vi frem til Sønderby, hvor der står en stor genforeningssten, og sagnet vil vide, at den tekst der er hugget ind i stenen kan synges på en kendt melodi. Hvis nogen kender melodien, så er vi meget interesserede.

Meget tæt på stor en anden sten, som viser vandstanden ved stormfloden i november 1872. Jeg måler 1,83 m., og som det kan anes på billedet var vandstanden lige præcis der. Der er lidt skræmmende, også fordi stenen faktisk ikke står helt tæt på stranden, men et lille stykke inde i landet. Og endnu ere skræmmende fordi den stormflod der er i gang lige nu, kan give vandstande der er lige så høje eller højere.

Lidt længere ned ad vejen så vi en anden interessant sten. Det er en vildtbanesten og indskriften siger at det var Christians VII’s vildtbane og at stenen er sat i 1796. Det har dog nok i højere grad være Freverik 6. der har benyttet vildtbanen, da han jo reelt (grundet Chr. VII sygdom) overtog kongemagten i 1794.

Og så til noget helt andet. Der var masser at trækfugle i luften i dag, og her er et ret stort træk af gæs der er letter og er ved at danne den karakteristiske ”pile” formation som de flyver i på i deres vej sydover.

Så kom vi frem til Kegnæs kirke, som har en lidt grusom historie. Hertug Hans den Yngre lod 10 bønder henrette fordi de havde stjålet kød fra Hertugens forrådskammer. Efterfølgende, da frosten var af jorden, og voldgraven tørrede ud, blev det klart at det ikke var bønderne der havde stjålet kødet, men det var hoffets ansatte der havde smidt det i voldgraven fordi det var blevet fordærvet. For et råde bod på denne store uret, lod Hertug Hans kirken bygge til ære for de uretmæssigt henrettede bønder.

Jeg nyder jo meget farver og former i naturen, og her var et træ der bare var smukt. Det måtte jeg have med hjem til jer også 😁😄.

Her er nogle fantastiske smukke udsigter langs denne rute, her overmod Broager Land. Og nu er vi ved Kegnæs Ende. Som navnet antyder så er halvøen ikke længere her, og ruten skifter nu retning til at gå mod nord. Herfra kan man faktisk ane Dybbøl Mølle langt væk, men med kameraets gode zoom lykkedes det at få et nogenlunde OK billede. Ovenikøbet med Sønderbor marina i bunden af billedet.

På vores vej langs med vestkysten møder vi Grønmarksstenen, som er en gigantisk granitblok der ligger lige i strandkanten. Et sagn fortæller, at stenen blev kastet til Kegnæs af en gigantisk Jættekvinde fra Klintinghøj. Hun ville slynge stenen i sit forklæde mod en anden Jættekvinde, men forklædet brast, og stenen faldt ned i strandkanten.

Herfra gik turen op over bondens marker, og ned til kysten igen, hvor vi passerede det gamle færgested hvor der sejlede en færge fra Kegnæs til Høruphav.

Op langs med nordkysten kunne vi få et kig til torpedostationen ovre ved Høruphav, og vi kunne få nogle smukke efterårsfarver og en regnbue med os hjem også.

Endnu en fantastisk dejlig tur. 16,75 km i det bedste selskab og med pragtfulde oplevelser undervejs.

Klik på billedet for at se flere billeder