Dagens vandring, Nordskoven Silkeborg 11.01.2023

Dagens vandring,

To hovedformål var der med vandringen i dag.

1: Jeg skal træne op til at gå Gendarmstien (84 km i 6 etaper á 12-17 km pr stk.) sammen med min gode ven og vandremakker @Peter Tagesen her i løbet af foråret
2: Jeg har fået mit kamera tilbage fra reparation, og det skulle jo testes at virker som det skal (dset gør det heldigvis)

Min plan var at gå 15 km. Det blev til 12,5 km, men med små 200 højdemeter undervejs, passer det vist meget godt med 15 km i alt 😃

I dag gik det så ud over Nordskoven i Silkeborg, med start ved Ivershave helt oppe ved kanten af Silkeborg Langsø. Et kort over hele turen ses på det første billede.

Områderne omkring Silkeborgsøerne er altid utroligt smukke og oplevelsesrige at færdes i.

Det første jeg var nødt til at få i linsen var Lillesø, som ligger lige indenfor i skoven overfor parkeringspladsen. Som navnet antyder bare en lille sø, men meget smuk i formiddagssolen. Og når man så drejer sig 180 grader rundt og tager et billede mere, så får man en meget god fornemmelse af hvor imponerende og dramatisk landskaberne her er.

Solen var gavmild i dag. Den står jo ikke ret højt på himmelen lige nu, og når man så samtidigt befinder sig i dette meget kuperede terræn, så kan man være heldig at fange solens stråler i linsen. Så heldig var jeg i dag 🌟

Længere fremme på ruten kom jeg til Dronningestolen som ligger 65 meter over havet og tilbyder en meget fin udsigt over Silkeborg og Nordskoven. Opstigningen er meget stejl, på trods af at der er lavet trappetrin. Det kræver lidt fysik 😓 og det giver også et godt indtryk af hvor kuperet området er.

Som det måske kan anes på kortet på det første billede, blev det også til en lille smuttur ind i Silkeborg by. Her kom jeg ned og gå langs med Remstrup Å (som reelt er Gudenåen). Et smukt scenarie med anløbsbroer og småhuse helt nede på kanten af åen, kunne jeg ikke lade være med at få i linsen.

Inde i byen passerede jeg over en bro, hvor Gudenåen nedenunder mest af alt minder om en rivende bjergflod i Tyrol. Der er virkelig knald på vandet her. Smukt 😁

Et skud af den gode gamle hjuldamper ”Hjejlen” der lige nu er ved at blive gjort klar til forårets komme, fik jeg også med her.

Smukke scenarier var der masser af langs med åen, men også åens vand er værd at kigge på. Det er helt utroligt klart og rent. Se bare her hvor tydeligt man kan se muslingerne der sidder på en sten nede i åen.

En lille smule ”regndryps-romantik” blev det også til. Selv om det var det klareste solskin på hele turen hang der stadig regndråber fra de foregående dages megen regn på grene og buske. Det er da flot 👍

Jeg passerede den gamle skovfogedbolig, og tidligere traktørsted, Nåege inden jeg kom helt ned til Hattenæs hvor jeg drejede ind i skoven igen, og begyndte turen tilbage til Ivershave. På vejen passerede jeg endnu et højdepunkt, nemlig Lovisehøj, som er et 73m højt bakkedrag.

En lille historie om Lovisehøj:
Højen fik sit navn, da Frederik 7. og Grevinde Danner besøgte Silkeborg i 1852. Skovrider C. C. Klüver havde fredet højen med det ældre navn Tøndalhoved, og sørgede også for, at stedet blev tilgængeligt. Desuden fik han opstillet et par simple træbænke og rejst en granstage med en vindfløj af blik påmalet et Dannebrog.
Ankommet til festpladsen trådte Klüver frem og holdt en længere tale. Han sluttede med at anmode Majestæten om tilladelse til at give dette skønne sted navnet ”Lovisehøj” efter Hendes Nåde Grevinden.
Frederik 7. tog derefter selv ordet og endte sin tak med at ønske, at stedet til alle tider skulle hedde "Lovisehøj".

En utroligt smuk tur. Hvis man er til den slags, kan hele området varmt anbefales 😁

Klik på billedet for at se flere billeder