Etape 5, Mølle-etapen 15.05.2023
Dagens vandring, Etape 5, Mølle-etapen 15.05.2023
Dagens vandring,
I dag, mandag den 15. Maj 2023, gik Peter Tagesen og jeg den sidste af de 5 etaper vi havde planlagt Gendarmsti-projektet til. Etapen hedder Mølle-etapen, men det er, i vores tilfælde, en smule misvisende, fordi navnet primært refererer til at Dybbøl Mølle passeres på etapen. Vi havde justeret etaperne en smule, således at vi passerede Dybbøl Mølle på den forrige etape. Men pyt, der var masser af vindmøller (og andre møller) på vores etape i dag, så med lidt god vilje kan vi godt kalde den for Mølle-etapen alligevel π
VI startede på Sønderborg Marina, hvor vi sluttede sidste gang, og som det kan anes på de første billeder så var vejret helt fantastisk. Fjorden var spejlblank, og der var endda modige sjæle der badede i fjorden. Det kunne man også fint – det var 23 grader og helt og aldeles vindstille.
Selv ænderne badede ππ
Efter at vi havde gået et kort stykke mod sydvest mødte vi denne gravsten, som er rejst i 1945 fordi man her fandt en grav med unge danske soldater.
Naturen præsenterede sig fra sin allersmukkeste side i dag. Smukke blomstrende træer, en blikstille fjord med stejle skrænter, og selve skoven der står med sin mest pragtfulde grønne farve netop nu.
Her var også andre faldne kæmper – her et meget højt træ, som var blevet lagt ned i en tidligere storm – jeg tænker altid, når jeg ser sådan én, at jeg godt kunne tænke mig at have hørt da den faldt, men jeg kunne ikke tænke mig at have været der π
Der er en del mindre søer og moseområder langs stien – her en stolt gås i en af søerne.
Langs med skrænterne var træer flere steder skredet ned og væltet. Her er et, hvor man med stor rimelighed kan sige, at den er ude på den yderste kant π
Det var smukke scenarier der udfoldede sig for os ude over fjorden – her først et kig hvor vi har Tyskland i horisonten, så et skud over mod Kegnæs hvor vi også får et indtryk af hvor klart og rent vandet i fjorden er. Det er da smukt π
Flere steder stod skovbunden i fuldt flor med blomster i flere farver. Her et eksempel på en hvid-blomstrende skovbund. Sådan noget giver ro i sjælen, synes jeg.
Klinting Hoved, med Kegnæs i baggrunden, skal også med – her er utroligt smukt i dag.
Så kom vi ind i Sønderskoven, og Peter T opdagede i fugl oppe i et træ. Det er var skønt at han gjorde det, for jeg er jo vild med at fotografere fugle, men jeg har den lille udfordring at min hørelse ikke tillader de små fugles sang at trænge igennem – så jeg har i den grad brug for at andres ører kan høre, så jeg kan fotografere π· π
Det lykkedes så fint her, at vi i vores iver kom til at blokere stien for et par mountain-bikere. De tog det dog med godt humør, og jeg fik bogfinken i linsen π
Nu var vi nået til Høruphav, og vi kunne se over mod Hørup Klint. På marinaen i Høruphav fik os en lille pause, og en dejlig is. Det var lige hvad vi trængte til på det tidspunkt.
Herfra og over mod klinten var anlagt en dejlig bred promenade langs med vandet, og da vi ramte klinten blev vi ledt hen til den gamle tyske torpedostation, der nu er en seværdighed. Torpedostationen blev af tyskerne anlagt i 1906 (hvor området jo var tysk), og den fungerede som ”torpedo-skydebane” under første verdenskrig. Der var 4 skydebaner – en på 500m, en på 3.000m, en på 5.000m og en på 11.000m. De to lange baner skød tværs over Flensborg Fjord og havde ”skive” i Langballigau i Tyskland. Tyskerne brugte også stedet under 2. verdenskrig – selvom området var dansk terrítorium på det tidspunkt. Her blev det brugt som forsøgsstation for radar og infrarødt udstyr.
Nok om krigsværktøjer, kanoner og den slags, og tilbage til naturen. Se lige her hvor smuk en hybenrose i blomst er πΉ
Lidt længere fremme på ruten, begyndte det at sky til, og der kom en del vind, Så meget vind at fjorden (nu Høruphav) bestemt ikke var havblik længere. Og så begyndte det at regne – godt at vi havde vores regnjakker med. Det var lidt af et vejrskifte vi fik der. Temperaturen faldt med et slag fra ca. 23 grader til ca. 14 grader og det blæste pludseligt kraftigt og regnede.
Her valgte jeg at pakke kameraet ned i rygsækken – jeg har før været uheldig med, at det ikke kunne tåle ret meget fugt π
Så den sidste times tid af turen blev det ikke til mange billeder, og dem det blev til blev taget med mobilen π±
Men vi kom til Skovby hvor Gendarmstien slutter, og billeder af de to stolte vandringsmænd som nu har besejret samtlige 84 km på hele Gendarmstien, skal I bestemt ikke snydes for π π
Endnu en pragtfuld tur på ret præcist 20 km, i det bedst tænkelige selskab, og med masser af dejlige oplevelser.
Det er anbefalelsesværdigt, tør jeg godt at sige π