Etape 1 Bjerg-etapen, 06.03.2023
Dagens vandring, Etape 1 Bjerg-etapen, 06.03.2023
Dagens vandring,
I dag, den 6. marts 2023, startede vi – Peter Tagesen og jeg – vores Gendarmsti-vandring. Den første etape, kaldet Bjergetapen, gik fra Padborg til Sønderhav. En tur som, med et par små afstikkere, var på i alt 15,13 km.
Det er jo herligt at vandre i godt selskab, og jeg er meget taknemmelig for at Peter Tagesen også har ønsket at gå denne tur, og at vi kan gøre det sammen. Vi mødtes i Sønderhav, på parkeringspladen ved Anies Kiosk, hvor vi parkerede den ene bil, og tog den anden ned til Padborg og Gendarmstiens start.
Vi startede etapen et par hundrede meter inde på Gendarmstien i Padborg, og her ligger et lille hus lige på grænsen. Ingen ved rigtigt hvad formål huset har haft, men Peter Tagesen kunne fortælle at der tidligere har siddet et skab på huset faktisk lige der hvor Peter står på billedet. Skabet var i Danmark, og resten af huset var i Tyskland. Den slags uforklarlige pudsigheder er der mange af langs Gendarmstien 😁.
Noget af det første vi støder på, er vildsvinehegnet der står langs hele grænsen mellem Danmark og Tyskland. Det er ikke kønt, men det holder sikkert et vildsvin eller to på den ene eller anden side af hegnet 😂
Terrænet her er meget kuperet, og det er tydeligt hvorfor denne etape har fået navnet Bjergetapen. Der er et par ret skrappe stigninger undervejs. Men det kuperede terræn betyder også at der er mange dybe dale, og de fleste af disse løber der rislende bække. Det er bare smukt 😄
Landskabet her er i det hele taget meget smukt og byder også på både søer og områder der er ret sumpede.
Her er et billede af en dobbelt grænsesten, hvilket betyder, at der er en på hver side af bækken, og at det er bækken der danner grænsen mellem Danmark og Tyskland her. ”D”’et på den ene sten betyder ”Danmark”, og på den anden står der ”DRP” hvilket står for ”Deutches Reich Preussen”.
Men uanset hvor vi er, er det bare super-smukt når den blå himmel spejler sig i det klare vand i en bæk i landskabet. Det er der ikke meget der kan slå 👏.
Lidt længere fremme møder vi et sted hvor der er etableret en manuel telefon tværs over grænsen. Den består af et nedgravet rør med nogle store ”tale-tragter” i enderne. Så kunne grænsevagterne (før telefoniens tid) snakke med hinanden over grænsen uden at krydse den.
Vi står på den tyske side af grænsen her, og billedet viser begge ”telefon-tragte” (den danske kan være lidt vanskelig at få øje på, men den er der) og det viser også selve grænseovergangen mellem de to lande lige her.
Det er på ingen måde vanskeligt at krydse grænsen langs med stien. Der er mange steder det er muligt, både på officielle – og ikke overvågede – grænseovergange, og mange andre steder hvor der er låger i vildsvinehegnet som man bare kan gå helt ugeneret igennem.
Det er også skiltet her, at dette er en pilgrimsvej – det er Hærvejen (Ochsenweg i Tyskland) vi står på her. Der faktisk eksempler på pilgrimme der har gået hele vejen fra Nordskandinavien og ned til Santiago de Compostela i Spanien, og altså har vandret igennem Danmark, og noget af Tyskland, ad Hærvejen.
Som allerede omtalt, er der masser af kilder i området, og her er et par af dem. I den ene, Vældkilde, kan man tydeligt se af kilden skubber okkerholdigt undergrundsmateriale med op, og den anden kilde på den anden side af stien har skabt sig et løb under de store træers rødder. Det er faktisk ret imponerende. På videoen ses kildevældet der senere løber under trærødderne.
Så er vi kommet til Kruså, og Krusåen løber naturligvis her. Den kommer vi tilbage til.
Her er også en mindesten for en falden gendarm, Aksel S Hansen som blev skudt her den 18. september 1920. Vi undrede os over hvordan det kunne ske, idet den nye grænse jo blev officiel den 15. juni 1920, så i september 1920 var området 100% dansk. Jeg har prøvet at grave lidt i det, men kan ikke finde ud af andet en at hans navn var Aksel Sigurd Hansen, og at chefen for grænsegendarmeriet Oberstløjtnant Aage greve Moltke holdt en mindetale over ham. Hvis nogen af jer der læser dette kan finde ud af mere om dette mysterium, er vi, Peter T og jeg, meget interesserede i at høre det 😁.
Herfra slog vi et smut ned omkring landsbyen Kopfermühle, som jo ligger i Tyskland, men som er etableret af den danske kong Chr. IV i 1612. Det et tydeligt at Chr. IV har haft en finger med i spillet her, for husene i byen ligner til forveksling husene i Nyboder i København 😄.
Her er også en dansk skole og børnehave – her bor et dansk mindretal i området, ligesom der bor et tysk mindretal i Sønderjylland.
Selve kobbermøllen skulle vi selvfølgelig også se. En vandmølle, drevet af vandstrømmen i Krusåen, har været drivkraft for et hammerværk som har produceret kobber- og messingting. Møllen er anlagt af Chr. IV i 1602 som tak til Flensborg borgernes arvehyldning af ham. Møllen blev ødelagt under Grevernes Fejde (Trediveårskrigen) men i 1633 fik Flensborg-borgeren Carsten Beyer kongeligt privilegiebrev til genopbygningen af møllen, som derefter tjente til kobberfremstilling.
Kort efter Kopfermühle løber Krusåen ud i Flensborg Fjord.
Som nævnt havde vi hele tiden vildsvinehegnet ved vores side, men der var mange låger i det. Så grænseovergang her er ikke noget problem. Vi havde også det stærkt kuperede terræn med os hele vejen.
På et tidspunkt kom vi helt ned til Flensburg Fjord, og her trådte ”Marineschule Mürwik” frem i horisonten. Marineschule Mürwik i Mørvig blev i de sidste dage af krigen tilflugtsted for den sidste tyske rigsregering. Sonderbereich Mürwik (Enklave Mørvig) var fra 3. maj til den 23. maj 1945 den sidste tyskkontrollerede enklave i Nazityskland. Herfra indledte regeringen under ledelse af storadmiral Karl Dönitz, forhandlinger om kapitulation, der blev underskrevet den 7. maj 1945 i Reims. Det tredje Rige ophørte dermed at eksistere. Rustningsminister Albert Speer, Hitlers efterfølger storadmiral Karl Dönitz, den tyske generalstabschef generaloberst Alfred Jodl og andre højtstående regerings- og nazipartimedlemmer blev taget til fange den 23. maj 1945.
Marineskolen var og er den tyske marines officersskole. Med den mere end 200 m lange havnefront og det ca. 60 m høje tårn dominerer skolen store dele af den sydøstlige bred af fjorden. Selve flådehavnen med tilhørende indretninger blev nedlagt omkring 1990.
Nu var vi fremme ved ”Skomagerhus” som er den østligste grænseovergang mellem de to lande, og som huser grænsesten nr 1. Igen en helt ubevogtet grænseovergang hvor man frit kan gå og cykle over grænsen.
Herfra gik turen igennem Kollund skov, med endnu flere kuperinger, heraf dog nogle af dem med etablerede trapper – men hårdt nok endda 😓 😓. Vi holdt et lille hvil på toppen af en af stigningerne, og sikke en udsigt over Flensborg Fjord man har her. Man kan ikke andet end blive betaget af det 😄.
Gendarmstien går også lige forbi Kollund Privathospital, som vi jo kender privat her i familien, og stien fører os ud på stranden ved Sønderhav.
Her ved Sønderhav ligger mange store flotte, og helt palæ-agtige villaer. Det ser godt ud.
Nu kunne vi se den anden bil igen ved Annies Kiosk (hvor man får de mest pragtfuldt velsmagende hot-dogs).
En herlig første etape ud af fem etaper, og som jeg glæder mig til at få meget mere af.