My Image

Arreskov Sø og Sollerup Skov 08.04.2025


Overblik, alle billeder
Klik på et billede …


Dagens smukke tur til Arreskov Sø og Sollerup Skov handler i væsentlighed om foråret, og alt det smukke og den fantastiske skønhed som det bringer med sig.

På Arreskov Enge er der etableret flere nye vandhuller til gavn for flora og fauna, især vandfugle, frøer og padder.

Det første smukke syn jeg møder er dette smukke vandhul (som dog ikke er et af de nye) med en stolt grågås der heldigvis poserer lidt for fotografen.

Foråret byder på mange smukke farver, men denne her grønne farve på blade er netop er ved at springe ud er, efter min mening, den smukkeste farve af dem alle
😁

Ligesom skoven der langsomt, men sikkert, grønnes.

På vejen ned mod udsigtstårnet ved Arreskov Sø, bliver jeg præsenteret for et par smukke scenarier.
Arreskov Slot på den anden side af søen, og boardwalken der fører gennem søens bred ud til tårnet.

Vel oppe i udsigttårnet, kan jeg straks se at fuglelivet i søen har fart på i dag.

Her er det et par blishøns der er i fuld gang med at gøre forårskur til hinanden
🧡

Og her en smuk troldand der tilsyneladende ikke har fundet sin partner endnu 😁.

Et flot par toppede lappedykkere ser lige hinanden an lidt først, og så begynder parringsdansen

Der bliver udvekslet "kindkys" og "blomster" .

Og så er vi blevet et par, og nu kan vi endda "smile" lidt til hinanden 😁.

Et rørende smukt og betagende scenarie i Arreskov Sø.


Herefter gik turen videre gennem Sollerup Skov.

Og her var også godt med liv - her en smuk musvit højt oppe i et træ.

I de mange nye vandhuller var der også livlig aktivitet både under og over vandet 🐸 🦢

Her var smukke blomster i træerne, og her var en kærlig mor der passede sit barn, og her var en skovbund fyldt med hvide anemoner.

Så bliver det ikke meget smukkere
😁

Sommerfuglene var også talrige i dag.

De banditter svære at fange i flugten, men her en Aurora i flugt (med de orange vingespidser), en citronsommerfugl i flugt og en dagpåfugleøje (som var så venlig at sidde stille mens fotografen arbejdede
😁)

Det var herfra jeg fotograferede sommerfuglene.

Præcis samme sted som jeg sad den 3. juni 2021 sammen med den røde kardinal hvor vi også kiggede på sommerfugle
🦋😁


Resten af turen gik langs med Stillebækken, som udgør adskillelsen mellem Sollerup Skov og Svanninge Bjerge.

Man fornemmer hvorfor det hedder Svanninge Bjerge når man kigger over på den anden side af bækken herfra.

Da turen var næsten slut mødte jeg denne imponerende skulptur af Ellepigen (det er jo Elverland dette her 😁).

Turen sluttede af med dette utroligt smukke blomstrende træ.

Foråret er i sandhed en af de skønneste og smukkeste tider på året.

Særligt i naturen!

Du skulle prøve det
😁