Gulstav Mose 12.09.2025
Den 12.09.2025 gik turen til Gulstav Mose ved Bagenkop på Sydlangeland.
Lidt fakta om Gulstav Mose (jeg har været her før, og har skrevet lidt om det tidligere, men nu får I lige en opdatering 😁):
Mosen er oprindeligt et kær - en naturlig næringsrig mose på kalkbund. I starten af 1960'erne blev Gulstav Mose, ligesom så mange andre fuglerige vådområder, forsøgt afvandet og opdyrket.
Heldigvis lykkedes det ikke, men mosen henlå herefter i ca. 15 år som våde enge der efterhånden groede så meget til, at fuglene, og dermed mange andre dyr, forsvandt.
I 1971 startede et projekt der skulle rette mosen op og genskabe et naturligt miljø der tiltrak dyrelivet igen.
Det er lykkedes 😁.
Gulstav Mose på størrelse med syv fodboldbaner. Men livet på det begrænsede areal er ekstremt rigt.
I maj blomstrer den fredede majgøgeurt og breder sit lilIa tæppe ud over dele af Gulstav Mose, mens gøgen kukker og kærsangeren komponerer en skønsang. Op mod 45 ynglefuglearter og 250 plantearter er registreret i denne oase.
I Gulstav Mose kan besøgende også opleve vilde heste, der viser os, hvordan heste opførte sig i naturen, før de fik sadel og sko på. Exmoor ponyerne har siden 2006 færdes året rundt i Gulstav Mose under åben himmel og baner vejen for en rigere flora og fauna i reservatet.
Området er kendt for at rigtigt mange trækfugle raster her forår og efterår under deres træk.
Det var primært det jeg havde håbet på at se i dag.
Det lykkedes ikke, men til gengæld var her rigtigt mange andre dejlige naturoplevelser at hente i Gulstav Mose.
Dem får I så på billederne her 😁.
Når man ankommer til Gulstav Mose, er noget af det første man ser fugletårnet.
Det er et fint tårn, men når man kommer om formiddagen (som jeg gjorde) er der det problem, at solen står lige over den sø der er tættest på, hvilket giver et voldsomt modlys.
Jeg fil dog alligevel fanget fiskehejren her, som ...
... gik stille rundt i vandet og
... lurede på der skulle være en frø eller en anden "godte" til hejren.
Den var venlig i dag, også at vise at dens lange hals også kan strækkes helt ud 😁.
Som nævnt er er masser af små lavvandede søer i området, og her er dyrelive rigt. Her en stor mose snegl der furagerer under vandet.
Vandnymfen er et både utroligt smukt og meget interessant insekt ...
... fra begge sider. Og der var pænt mange af dem her i dag.
Almindenlig rød libel var også ret mangfoldigt tilstede her.
Pludselig kom en smuk tårnfalk jagende hen over himen.
Den satte sig i toppen af et træ, og kiggede på en måde så jeg var ret sikker på den havde set mig.
Den var heldigvis ligeglad med mig, men var helt villig til at stille op til et foto i profil også 😀.
Så fløj den - men den havde helt sikkert stadig helt kontrol over hvor jeg var ...
... og når man nu har tilskuere ...
... kan man jo lige så godt ...
... lave nogle af de luft akrobatik kunster som man er så god til.
Måske var det denne smukke grønne frø som falken havde fået øje på.
Og der var flere af dem.
Her er en svane der gemmer sig lidt i siv-skoven ...
.. men kigger man godt efter ser man at der faktisk også er et par store svane ællinger, så dette er ganske sikkert deres rede.
Og ja - selv om man er and, skal man altså også have vasket fødder en gang imellem 😁
Vandet i søerne er rent, så her vokser mange planter. Her en vand-pileurt.
Lige et blik ud over Dovns Klint. Det er et smukt område her på Sydlangeland, og ikke mindst i dag hvor der var godt med vind.
Her får vi beviset på, at det ikke kun er rovfugle der "står på vinden". Det gør mågerne også - her en sølvmåge 😁.
nden jeg forlod området, kom tårnfalken lige et smut hen over igen - ligesom den ville sig farvel og tak for i dag.
Smuk oplevelse.
Endnu en dejlig dag i Gulstav Mose.
Det er et område der er meget anbefalelsesværdigt, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer her.