Hyllekrog 31.08.2025
Dagens vandring,
I går, på årets sidste sommerdag ifølge almanakken, gik turen til Hyllekrog på Lolland.
Formålet var, sammen med Fugleværnsfonden, at se hvepsevågernes træk sydpå.
Desværre var vinden i den forkerte retning i dag, så hvepsevågerne kom ikke tæt på, som vi havde håbet.
Med det blev da alligevel til lidt - og jeg beklager at mange af billederne (og begge videoer) er af ikke god kvalitet. Det skyldes at jeg samtidigt benyttede lejligheden til at teste forskellige kombinationer af fotoudstyr af.
Jeg håber I tilgiver 🥲.
Solopgang over Søllested, Lolland.
Her overnattede jeg, og her stod jeg op før solen 😌.
Ved ca. 08.00 tiden ankom jeg til Hyllekrog hvor jeg skulle mødes med Fugleværnsfonden og formentligt en række andre deltagere.
Mens jeg ventede kom denne flotte havørn
flyvende langt ude og højt oppe, men jeg
fik da også .....
... en video af den (beklager kvaliteten).
Meget tættere på, var denne kålsommerfugl fanget i edderkoppens spind.
Og her får korsedderkoppen (eller måske kvadratedderkoppen) sit måltid.
Her er masser af smukke fugle.
Her en flot tårnfalk der muser over engen ikke så langt fra hvor vi står.
Vi var jo kommet for se hvepsevågernes træk sydpå, men dette var det tætteste hvepsevågerne kom på os i dag.
Og de er MEGET langt væk kan jeg sige. Det var faktisk ikke muligt at se dem med det blotte øje.
Jeg håber I kan få øje på dem 😀
Fugleværnsfonden havde arrangeret denne tur således, at man faktisk skulle stå på samme sted hele dagen fra kl. 09.00 til kl. 16.00.
Det havde jeg ikke lyst til, så jeg gik mig en tur i området.
Jeg gik på diget ud mod Femern bælt, og her er bare mange havvindmøller. Dejligt at se.
Faktisk kunne jeg se helt over til Femern bælt byggeriet på ene side, og over til holdet som jeg egentligt var med på til den anden 😄
Dette er fyret på Hyllekrog Nor (jeg har med vilje gjort billedet lidt "uhyggeligt" 😄).
Fyret blev bygget i 1905, med det formål at nedbringe de mange skibsforlis som området tidligere var berygtet for.
Men fyret førte de første mange år, til endnu flere grundstødninger og forlis, fordi skibsfarten tog fejl og troede af det var fyrtårnet i Gedser de så, og ikke fyrtårnet i Hyllekrog.
På min tur på diget og rund om hele området der er fyldt med eng, småsøer, og vådområder, mødte jeg først denne rørhøg, der er en unge fra i år.
Deraf den sorte farve der vil fortage sig efterhånden som fuglen vokser til.
Jeg mødte gulben (mange af dem), og jeg mødte denne unge vibe, og også et lidt ældre par viber.
Dejligt at se at viberne var relativt mangfoldigt repræsenteret her.
En enkelt Stor Præstekrave var der også.
Og så er der denne her. Jeg er tvivl om hvad det er for en.
Mit gæt er en helt ung citronvipstjert.
Hvis noget har andre bud er jeg meget interesseret.
Tårnfalken er også godt repræsenteret her og den er også en smuk flyver.
Det er nok rørhøgen der er mest mangfoldig af rovfuglene her lige nu.
Her fik jeg lige en i flugten.
Dejlig tur, dejlig dag, omend lidt langt væk.