Jels Sø 26.12.2025
Per, Sebastian og jeg havde aftalt at tage Jels Sø stien i dag den 26.12.2025. Desværre blev Sebastian syg, men Per og jeg tog de knap 8 km i fin stil og med godt humør.
Vejret var lidt gråt da vi startede vores tur, men landskabet var smukt alligevel.
Flere bække danner tilløb til de to søer ved Jels, Nedersø og Midtsø.
Nedersø er den største og vi startede med at runde den. På trods af det lidt kolde og grå vejr, var der godt med liv på søen. Her en blishøne der fouragerer. Og en vandringsmand der nyder synet π.
På afstand troende jeg først at det var en fasankok der stod her. Per bød på en mandarinand. Da vi kom lidt tættere på kunne jeg godt se at den var meget for stor til at være en mandarin og også for stor til at være en fasan. Jeg kunne se at det var en gås af en art. Jeg vidste dog ikke hvilken.
Det har jeg fundet ud af nu. Det er en Nilgås, som faktisk er hjemmehørende i Ægypten ved Nilen som navnet antyder. Den har være holdt i fangenskab i bl.a. England og Tyskland og man mener at det er herfra at enkelte individer er undsluppet, og nu yngler flere steder i Danmark. Den er aggresseiv og den betragtes som en invasiv art, da den ofte jager andre fugle væk fra vandområderne.
Her er det par som bor ved Nedersø.
Mågen på billedet her, ser ikke ud til at være helt tilfreds med at parret er her π.
Per og jeg var til gengæld fint tilfredse med den dejlige kage som Pers kone Anette havde beredt til vores tur, og som vi nød undervejs i flere pauser.
Det er tydeligt at det har været koldt, for flere steder var der is på Nedersø.
Vi kom skam også til Vikingespil π.
OK - der mangler lidt skuespillere og tilskuere, men hvad betyder det.
We were there π.
Så kom vi frem til Midtsø og her er ænderne af racen "gråandus akrobatis" π.
De havde i hvert fald travlt med at stå på hovedet for at finde føde på bunden af søen.
Men vi fandt også ud af noget andet, og meget vigtigt. Vi fandt nemlig ud af, at det er lige her nisserne kommer fra. Det myldrede med nisser i hulningerne i mange træer, så vi er helt sikre på at det er her de bor når de ikke er ude til Jul og lave drillerier med børnene π
Til slut på på turen var vejret blevet lysere, og vi kunne bedre nyde det meget smukke landskab.
Solen gjorde os endda selskab, og den er jo altid smuk - ikke mindst når den spejler sig i søen.
En dejlig tur, fyldt med gode oplevelser og i det bedste selskab.