Stubbe Sø 30.04.2025
Dagens vandring,
I dag, 30.04.2025, gik turen til Stubbe Sø i Mols Bjerge.
Jeg ville gerne opleve Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fuglereservat her.
Nu skulle der rigtigt ses på fugle 😁.
Det kom der nogle lidt anderledes oplevelser ud af 🙄
Det første jeg støder ind i da jeg begynder min vandring, er denne smukke vinbjergsnegl i græsset på stien. Og så med en flue "på taget" 😄
Jeg havde parkeret på p-pladsen tæt på udsigtstårnet ved søen, og her skulle jeg op og nyde det pulserende fugle liv på Stubbe Sø, men der der var bare ikke noget pulserende liv på søen.
Men en landsvale var så rar at sætte sig i et træ lige ved siden af tårnet, og det er jo ikke så titl man får lejlighed til at fotografere en svale i et træ 👍
På min videre færd, langs søen mod fuglereservatet, lettede denne rovfugl pludseligt fra rørskoven. Jeg tænker det er en rørhøg.
Lidt efter kom denne smukke knopsvane flyvende. Jeg er altid imponeret når jeg ser flyvende svaner.
Dels pga lyden når de flyver, men også på grund af det faktum, at det faktisk er den tungeste flyvende fugl der findes.
Det er en smuk natur er er her, synes I ikk' 😄
Denne lange lige sti går langs med hele bagsiden af Ree Safaripark, så her får vi et gratis kig til vandbukken og strudsene.
På min vej mødte jeg også nogle spændende sommerfugle. Her en flot skovrandøje.
Og en stor smuk kålsommerfugl.
Lidt fugle var der her. Gulspurven var venlig og sætte sig smukt i træet.
Så nåede jeg frem til fuglereservatet. Men, men , men - paradoksalt nok, så jeg ikke en eneste fugl i reservatet.
Helt nede ved søen kunne jeg skimte nogle svaner langt ude, men det er jo ikke inde i reservatet.
Det eneste flyvende jeg så fra reservatet var denne her med den flotte blå hale 😄
Heldigvis gik turen samme vej tilbage, så jeg kom forbi Ree Safaripark en gang til.
Her lurede giraf-mor på hvad jeg var for en, mens hendes "teen-age" unge lavede spændende figurer for mig.
Og det smukke sorte næsehorn hilste pænt på mig også.
Pludselig var der noget der puslede i det træ jeg stod ved og fotograferede, og det var denne fyr det havde utroligt travlt med at komme op til denne skønhed 👍
Smukke røde egern.
Det var turen til fuglereservatet, med næsten ingen fugle, men med en masse andre spændende oplevelser 😁