My Image

Brændegaard og Nørresø 22.08.2026


Overblik, alle billeder
Klik på et billede …

Dagens vandring 22.08.2026

I dag, lørdag 22.08.2026, gik turen til Brændegaards Sø og Nørresø begge beliggende ved Korinth nær Faaborg på Fyn.

Et par af mine yndlingssteder, hvor jeg har været mange gange tidligere, og helt sikkert kommer mange gange igen.
En skøn tur, selv om småfuglene var stort set fraværende i dag (hvilket nok skyldes at yngle sæsonen er slut, og at det er tid for dem til at skifte fjerdragt hvilket gør dem ekstra sårbare hvorfor de gemmer sig).

Brændegaards Sø er kendt for et havørne-par der yngler tæt på, og som ofte frekventerer søen og jager her - både de voksne og de unge ørne ses her ret ofte. Desværre valgte de ikke at komme i den times tid jeg var her i dag
🥲.

TIl gengæld var her masser af andre spændende fugle at betragte. Ikke mindst en hel del rovterner.

Rovterner er spændende fordi de er verdens største terner, og de er relativt sjældne i Danmark. De lever meget af deres liv på vingerne, og med deres meget kraftige rød/orange næb kan de fange fisk på op til 25-30 cem længde.

Det lykkedes mig, på lang afstand, at fange en rovterne der først lægger an til dyk, og derefter tager en fisk i flugten. Det går meget stærkt og det er som sagt fotograferet på lang afstand, så billederne er temmeligt uskarpe, men jeg håber det giver mening alligevel
😀.

Som sagt er her masser af fugleliv på søen (det er her altid), f. eks familien Svane med ikke mindre end 6 ællinger
🐣.

Fiskehejrer er her altid mange af, her tre stk. som åbenbart synes at de skal vende ryggen til fotografen
🙄.

Herefter gik turen til Nørresø som ligger bare et par kilometer væk.

Noget af det første der fanger mit øje er, dette bøgetræ hvor en gren er knækket af ved grenudspringet på stammen og tilsyneladende har knækket grenen nedenunder i faldet. Det ligner ikke et lynnedslag, eller noget andet der skabt af andet end træet selv. Grunden til at jeg tager dette billede med, er for at advare mig selv, og alle andre, om at man skal være opmærksom når man går i skoven - det er ikke nødvendigvis helt ufarligt.

Som nævnt er her ikke mange småfugle som vil lege med i dag, men et forladt hvepsebo (måske gedehamse) i et hult træ er her dog.

En smuk lille vandnymfe på et blad tilbød sig venligt
😀.

Der var faktisk heller ikke mange fugle på søen i dag. Her plejer at være masser af skarv, lappedykkere, blishøns, gæs, troldænder og gråænder. Ingen af dem var tilsyneladende her i dag. Til gengæld var her en stor gruppe af knar-ænder - men det var så også de eneste som var synlige på selve søen.

På min tur rundt om søen fik jeg dog en enkelt musvit i et træ "med hjem".

Helt i tråd med årstiden er de vilde brombær ved at modnes, og det er jo altid et smukt syn.

Jeg besøgte også lige min yndlingsbænk ved enden af søen. Det er bænken med skiltet som jeg tidligere har haft pudsegrej med til og har pudset. Måske gør jeg det igen en dag
🙄.

Til slut på turen fil en en rød glente i linsen. Den er fotograferet på meget langt afstand - sikkert 4-500 meter - så hvis billederne ikke står helt skarpt, så er det årsagen.

Endnu en pragtfuld tur i den dejlige danske natur.

Jeg kan anbefale alle der holder af naturen og som kan og vil bevæge sig for det, at tage sådan en tur
😀