My Image

Vrads Sande 19.04.2026



I dag gik turen, sammen med min gode vandremakker Per Hindse-Nielsen, til Vrads Sande som ligger i Bryrup, mellem Tørring og Silkeborg.

Jeg troede ikke jeg havde gået her tidligere, men det opdagede jeg på turen at jeg faktisk har
😄.


Vrads Sande er et utroligt smukt hedeområde, med masser af kuperet terræn og spændende skov.

Sådan noget kan jeg ikke lade være med at fotografere. En grenstump der er så overgroet med mos, at den faktisk ligner et pindsvin
🦔.


Ifølge vores vandrerute beskrivelse skulle dette træ være unikt. Vi ved bare ikke hvorfor - nogen der ved det?

Lige her opdagede jeg at jeg har været her før. Dette er Heartfulness meditiaonscenter, som jeg faktisk parkerede ved da jeg den 1. maj 2024 var på tur i Skærbæk Plantage som ligger lige ved siden af.

Her er masser af småfugle. Her en engpiber som var samarbejdsvillig nok til jeg kunne nå at fotografere den .

Her var også flere røde glenter, Jeg troede først det var musvåger, men det er altså røde glenter.

En smuk og stolt fugl, det er helt sikkert. Meeen kragen, synes altså ikke den er mere værd end at drille lidt
😄.

Vandringsmand Per er som vanligt i fin form.

I Vrads by ligger en rigtig gammel købmandshandel. Dem er der ikke så mange tilbage af, så den måtte med på et billede også.

Og som enhver ved, så er ethvert godt arrangement bygget op omkring pauserne, og når nu købmanden havde være så venlig at stille borde og bænke op, så skal der selvfølgelig holdes en god pause med kaffe og kage og andet godt til pausen hørende
😄.

Til slut et billede ud over det utroligt smukke og spændende landskab der er her i Vrads Sande.

En smuk tur i det bedste selskab.


Overblik, alle billeder
(Klik på et billede og se det i bedre opløsning)