My Image

Lys på himlen i 2026
Hvis du vil se billederne i fuldt format: Klik på et billede


Det så jeg i Juli 😀 🙏

Den smukke måne med lidt drivende skyer foran. Det er ikke helt fuldmåne, men næsten 👍


Det så jeg i August 😀 🙏

Intet


Det så jeg i September 😀 🙏

Den helt perfekte fuldmåne den 26. September 2026.

Og ser man godt efter (klik evt. på billedet) kan man se at der er en flyver på vej forbi i "skud-øjeblikket"
📷


Det så jeg i Oktober 😀 🙏

Mit første "rigtige" astro billede blev Saturn fotograferet den 08.10.2026 håndholdt fra haven. Derfor er billedet temmelig sløret, men man kan da godt fornemme de store ringe omkring planeten Saturn.

Den 12.10. 2026 tog jeg i Hindsgavl Dyrehave, hvor der er helt mørkt ude på engen og hvor jeg håbede på at få Mælkevejen i sigte og i fokus.

Det var lidt af en oplevelse - her var masser af dådyr på vejene, og der kom da også en hjort ret tæt på mig medens jeg stod og fotograferede himmellegemer midt ude på engen. Hyggeligt
👍.
Nå, men jeg havde sat mig for, at jeg ville se om jeg kunne få Mælkevejen i sigte og i fokus, på trods af at oktober måned på vore breddegrader ikke tilbyder den mest fotogene Mælkevej. (det sker om sommeren
😀).

Men den var der, og det kan vi være rigtigt godt tilfredse med.
Hvorfor?

Fordi Mælkevejen er en gigantisk galakse hvor vores solsystem, og altså herunder den planet (jorden) som vi lever på, blot udgør en meget minimal del.

Mælkevejen er en såkalde spiral galakse med bjælker. Den har form nærmest som en tallerken der består af mange ringe udenpå hinanden, og med bjælker fra midten og ud mod ringene.
Det vi ser, når vi ser Mælkevejen, er segmenter af den inderste ring i galaksen som består af milliarder af stjerner der er så langt væk at vi ikke kan se sem med det blotte øje, men blot opfatter dem
som en samlet glødende eller lysende tåge.

Det vurderes at Mælkevejen består af 200 - 400 milliarder stjerner (vores sol er bare en af disse stjerner) og endnu flere planeter der kredser om disse stjerner.

Well, på trods af at Mælkevejen ikke lige var i sit mest fotogene hjørne i dag, så fik jeg da et par billeder med hjem alligevel, som giver en fornemmelse af den storhed vi alle er en del af
😀